Mange Gode Råd  Råd  Sundhed & Hverdag  Børn og opdragelse  Hvordan dine børn fortolker det du siger
Vurdering af dette råd:
 
Gennemsnit: 0 ud af 0 stemme(r)
Hjælp med at vurdere dette råd ved at give din bedømmelse:
Du skal være logget ind for at kunne stemme

Hvordan dine børn fortolker det du siger

Det er altid interessant at høre hvordan forældre taler til deres børn. Nogen gange siger forældrene noget, som umiddelbart giver mening, men som ikke har den tilsigtede effekt. Har du nogensinde set en bekymret forældre stå og kigge på at dets barn er i gang med noget, hvor det kunne komme til skade, og så hørt den pågældende forælder sige noget i stil med: ”Pas på du ikke falder ned” eller ”Pas på du ikke slår dig over fingrene”?

Det er helt sikkert kærligt ment, men i uheldige situationer kan en sådan kommentar netop være grunden til at barnet falder ned eller slår sig over fingrene. Problemet ligger i negationen. Forestillingsevnen kan ikke forstå negationer, og forestillingsevnen har en utrolig magt over kroppen til tider. Prøv engang at læse følgende: ”Du må IKKE tænke på en lyserød elefant!”, for at forstå sætningen er du nødt til at tænke på en lyserød elefant, og derfor lige modsat af hvad du bliver bedt om. Når man siger ”Pas på du ikke falder ned”, er barnet nødt til at forestille sig det at falde ned, og det kan som sagt være uheldigt, hvis barnet er i en situation hvor det skal koncentrere sig om at blive oppe.

Vær derfor opmærksom på hvordan du bruger negationer i forhold til dit barn, det er langt bedre hvis du kan vænne dig til at udtrykke dig i positive termer. Der er dog intet i vejen for at anvende negationer på tidspunkter hvor det ikke gør noget at barnet forestiller sig det modsatte af hvad du siger.

Skrevet af Anonym

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer!
De 5 brugere med flest indsendte råd:
  1. MetteJ (372)
  2. kokkepigen (165)
  3. Frk.Hansen (62)
  4. kasperinline (55)
  5. AndiBM (48)